Omkring sytten.

"Helt nøgen? Ved du hvad, så kan det måske være at jeg kan undvære den tatovering? Hehe, ej hvor typisk jer drenge. Jeg vil gå med til at have bare skuldre, og så ikke mere. Så kan du hyle og skrige hvis du vil." Sagde hun og skubbede igen med foden. Hun havde sorte ballerinasko på. Hun strøg en hånd igen sit røde hår med et smil. Hun havde det ligesådan. Han var et dejligt menneske, og dejlig at sidde sammen med. Og han så jo heller ikke værst ud, kunne hun ikke lade være med at tænke på. Men hans personlighed var hun da helt vild med.

" Hvor du kedelig.. " Brandon smilede skævt, lettere charmerende og så kort på den hånd hun strøg igemmen håret. Han rettede sig op og kom til at grine da han så hun havde noget is i mundvigen, han fjernede det med sin finger og trykkede den derefter mod hendes læber, så hun kunne få det tilbage? Han smilede og trak så igen hånden til sig.

"Er jeg virkelig?" Spurgte hun glad, og kom til at grine højt da han lagde fingeren mod hendes læber. "Hehe, din underlige snegl!" Udbrød hun og tog fat i hans finger, ja faktisk hele hans hånd før han nåede at trække den tilbage. "Pas på eller jeg bider den af. Men eh.. Tak." Sagde hun og slikkede sig om munden for at få det væk.

" Det skal sgu nok passe at jeg er en sær snegl.. " Han smilede skævt til hende og hævede let et øjenbryn, " Men i det mindste er jeg ikke kanibal? " Tilføjede han og gav sig til at spise lidt videre, smilende. " Du er sgu sær, Rose.. " Mumlede han for sig selv, men det var nu ikke noget dårligt i hans verden, hvilket hun nok kunne regne ud?

"Hehe, ej men det er du! Og at jeg vil bide den af betyder jo ikke at jeg vil spise den vel? Selvom man nu fristes til det.." Hun slap igen hans hånd og smilede til ham. "Er jeg virkelig? Hmm, det kan jeg forestille mig. Du er heller ikke helt ordinær, Brandon." Sagde hun med et stort smil, og havde helt og holdent valgt at ignorere hendes nu opblussende kinder, som jo blev næsten lige så røde som hendes hår. Han var sgu hyggelig at sidde der med. At hun brugte sin fredag aften på ham betød ingenting. Der var så mange værre ting hun kunne have lavet.

" Det har jeg heller aldrig haft noget ønske om at være.. "Han smilede skævt og trak smilende på skulderne, betragtede hendes rødmende kinder, " Du skide sød at se på?" Mumlede han og spiste lidt videre, han var ikke den der ligefrem smed om sig med komplimenter, ihvertfald ikke at betydning, når han så sagde dem så så han sjældent på personen.

"Det bliver du heller aldrig. Hold fast i den du er? Du er sgu ikke som nogen jeg før har mødt." Sagde hun med et smil, og tog selv en smule is. Og et stykke honningmelon. Hans kompliment resulterede blot i endnu en rødmen at stige i hendes kinder. Hun smilede for sig selv, mens hun så ned på sin is. "Tak." Sagde hun stille, lidt nervøst for om hun nu lød helt normal, og ikke virkelig hæs når hun så sagde det. Hun lød nogenlunde normal. Hun lagde en hånd på sin kind, som var blevet helt varm. Hun tyggede færdig, og så igen op på ham. "Nå, men hvad foretager du dig ellers? Udover at tatovere." Spurgte hun. Hun var efterhånden blevet helt varm indeni. Isen kunne ikke hamle op med det til det mindste.

Han smilede lidt af hende og kløede sig kort og halv kejtet på sin ene kind.
" Går i skole, som vi nu skal, men jeg er snart færdig.. Ellers laver jeg vel stortset alle andre gør? Er sammen med mine venner, og drikker mig stiv?" Han smilede skævt til hende og betragtede hende lidt som hun sad og mærkede på sin kind.

"Haha! Ej, jeg prøver nu at gøre noget ud af mine lektier. Som en af de få. Selvom man ikke behøver have såmeget hjerne for at blive massøse - Som er det jeg gerne vil. Og du må godt få en prøvetur gratis engang, hvis du lyster?" Sagde hun med et smil og spiste noget mere is. Hun så sig om. "Skal vi ikke gå når vi er færdige med at spise? Vi kan for eksempel gå en tur, eller tage et sted hen hvis du kender et?" Spurgte hun, men kom til at tænke på hvordan det kunne forstås. Hun kom til at fnise lavmælt, og skubbede igen lidt til hans ben, mest for sjov.

" Mig og lektier er ikke på talefod, har aldrig været det, kommer det heller aldrig.. " Svarede han og skjulte et gab bag håndryggen, " Jojo.. Vi kan altid gå hjem til mig, hvis det er. Jeg bor selv.. " Han smilte lidt, det kunne sikkert misforståes, det var nu ikke meningen?
Han rettede sig op og så kort rundt.

Hun smilede. "Hvis du gerne vil hjælpes, så vil jeg da gerne? Hvis det var noget en dag. Men skal vi så ikke gå hjem snart? Jeg er lidt træt af bae at sidde her og spise. Desuden er jeg ved at være godt mæt." Sagde hun og tog en sidste mundfuld is med frugt, før hun skubbede tallerkenen til side og så op på ham. "Ej hvor fedt! Det vil jeg gerne. Min mor har det sådan set fint med at jeg er hjemme når jeg har lyst. Det bør jeg vel også selv måtte bestemme, ikke?" Sagde hun og trak sin taske over skulderen. Den var lidt stor, og fyldt med alskens ragelse.

" Nej tak.." Han grinte lidt af hende, " Jo det kan vi da godt? " Brummede han og skubbede også sin væk, og rejste sig op. " Well, mine forældre smed mig nærmest ud, eller.. Da jeg bad om lidt penge til at flytte, betalte de alt, lejlighed, møbler? De betaler stadigvæk halvdelen af huslejen bare for at holde mig ude af huset.. "