Første løn

Alice lyste op i et endnu større smil, da musikken strømmede ud af anlægget. Hun sang lidt med, da hun kendte den sang alt for godt. "Præcis!" sagd ehun så smågrinende, og nikkede lidt. Så smilede hun stort til Faith. "Det vil jeg meget gerne!" sagde hun så, da hun var sikker på, at de kun ville få det sjovere. Og det ville jo kun gøre det hele bedre, at hun kunne det.

Faith smilede og dansede lidt med samtidig med at hun sang. Hun hørte den faktisk på replay hele tiden! Hun smilede stort og kiggede på Alice. "Cool!" sagde hun glad, og skyndte sig hen til et af sine skabe, hvor der allerede lå en dyne og to hovedpuder klar. Hun hev det med hen på sengen, og smed det på gulvet inden hun satte sig igen. "Vi har forresten fået lov til at bestille pizza." sagde hun glad.

Alice smilede glad, og nikkede ivrigt, før hun tog lidt slik mens Faith rodede i skabet. Så kiggede hun smilende på det hun fandt frem, og kløede sig kort på armen. "Hvor skønt!" sagde hun så, da hun godt kunne lide pizza. Hun var ikke en af de der forkælede unger, som bare var opdraget til at være kræsne, nærmest. Det syn havde hun overhoved ikke.

Faith smilede stort, og tog noget mere slik. Hun grinede lidt og betragtede Alice. "Hvad kan du lide det med?" spurgte hun nysgerrigt, og satte sig i skrædderstilling. Faith eeelskede pizza!

Alice smilede let, og tænkte sig lidt om. "Jeg er virkelig ikke kræsen," sagde hun så, og rystede let på hovedet. "Så bare det samme som dig!" sagde hun så, og nikkede let. Hun var dog ikke så vild med ananas på pizza, men ellers var hun ikke speciel på nogen måde. Hun tog et stykke slik, og spiste det roligt.

Faith smilede til hende. "Heller ikke mig, kan bare ikke så godt lide ananas og champingon." svarede hun og bed sig i læben. "Meen jeg elsker sådan en med tomat, ost, skinke og pepperoni." sagde hun glad og kiggede på Alice. Faith tog en tår af sit glas vand og skruede lidt ned på musikken, hvor den nu spillede owl city - fireflies. Hun havde fået lavet sådan en blandet CD, eller det vil sige- hun havde downloadet det.

Alice spærrede øjnene op. "Er det rigtigt!?" spurgte hun, overvældet af, at de havde endnu mere til fælles. "Heller ikke mig," tilføjede hun så, så hun vidste hvad hun plabrede om. Hun smilede stort til Faiths. "Også her," sagde hun så, og nikkede. Hun kunne i sær godt lide dem med ost og skinke. Men pepperoni var også helt fint. Hun nynnede let med på Fireflies, da hun jo også kendte den godt.

Faith grinede, da Alice sagde at hun heller ikke kunne lide dem. "Hooold da op!" sagde hun glad. Hun smilede stort og nikkede. "Okay.." svarede hun smilende. Hun tog sin mobil, og fandt hurtigt nummeret til pizzariaet. Hun fik ikke tit fast-food, men hun kendte ejerne, og deres søn var en rimelig god ven. Hun ringede og bestilte en pizza med tomat, ost og skinke og en med tomat, ost, skinke og pepperoni. Hun smilede til Alice, da hun nynnede med på sangen.

Alice nikkede smilende, og lyste nærmest. Det gjorde hun, når det hele gik godt, og hun selv var glad. Faith fik hende nærmest på andre tanker end hendes venner og veninder, som hun jo savnede, hvilket var rart. Hun havde virkelig brug for at tænke på andre ting. Alice smilede til Faith, og drak lidt vand, mens hun stadig nynnede let med.

Faith smilede stort til Alice og sad og betragtede hende lidt. Hun smed igen sin mobil på sengen og tog noget mere vand. Faith var egentlig lidt nysgerrig efter at høre om hendes tidligere venner og så videre, men vidste ikke om det var det bedste tidspunkt at spørge.

Alice rømmede sig let, og kom til at tænke på sin kæreste. Eller ekskæreste, var det jo nu. Hun havde selvfølgelig været ked af det, og var det stadig, men hun havde ikke noget imod at snakke om det. Hun synes faktisk, at det mange gange fik hende til at have det bedre - som om noget blev løftet af hendes skuldre. Hun smilede til Faith, og tog lidt slik.

Faith smilede til Alice. "Havde du egentlig nogle gode venner der hvor I boede før?" spurgte hun nysgerrigt og kløede sig på næsen. Det var iorden hvis hun ikke ville snakke så meget om det..

Alice smilede, og nikkede. Hun kunne godt lide, at Faith var nysgerrig på en god måde altså. "Ja, jeg havde en masse venner. Eller, jeg har dem selvfølgelig stadig," sagde hun smilende, og glippede let med øjnene, før hun fortsatte: "Jeg havde for det første en kæreste ved navn Jason. Og ham slog jeg så op med, lige før jeg flyttede hertil," sagde hun, og kunne ikke skjule, at hun ikke var helt glad ved det. "Men det var det bedste. Hvis jeg ikke havde gjort det, så var jeg kommet til at såre ham dybt," sagde hun, og smilede lidt til Faith.

Faith nikkede og lyttede til hvad hun fortalte. Hun sad lidt med åben mund og vuggede forsigtigt frem og tilbage et par gange. "Hvordan tog han det?.." spurgte hun forsigtigt Alice, og bed sig i læben.

Alice smilede. Faith skulle ikke tro at hun var sådan helt vildt ked af det, for det var hun ikke. "Altså, vi var begge virkelig kede af det, men han forstod det," sagde hun så, og nikkede let. "Det er det bedste," tilføjede hun så, og smilede let.

Faith smilede til Alice, og var egentlig overrasket over, hvor let hun tog det. Hun nikkede. "Det kan jeg godt se.. Det ville måske heller ikke være så fedt, at være så langt fra hinanden, og aldrig ses.." svarede hun stille mens hun betragtede hende.

Alice smilede let, og nikkede. Hun havde ret. "Men selvfølgelig savner jeg ham - men jeg ved bare, at jeg ville såre ham meget hvis jeg blev ved med at være sammen med ham," sagde hun så, og nikkede lidt. Og det var nu det sidste hun ville, at såre ham altså.

Faith smilede og nikkede. "Jeg forstår dig godt, og jeg synes du gjorde det rigtige.. Hvis det hjælper.." svarede hun med et skævt smil, og hovedet let på skrå.

Alice grinede lidt. "Jo tak," sagde hun så, og trak let på skuldrene. "Men det er oksy," sagde hun så. Hun vidste, at hun bare lige skulle vænne sig ordentligt til det. Desuden vidste hun jo, at de nok ville se hinanden igen. Og alle hendes veninder og andre venner,s elvfølgelig.

Faith smilede til hende og nikkede. Hun lagde smilende en arm på hendes skulder. Hun hørte dørklokken nedenunder og smilede til Alice. "Vent her, jeg er tilbage lige om lidt." sagde hun glad, fór ned af trapperne, greb nogle penge, der lå på et bord og lukkede smilende døren op. Det var ham sønnen fra pizzariaet der leverede dem, men Faith sagde hun ikke havde tid til at snakke, da hun havde en veninde på besøg. Hun smilede til ham, og skyndte sig igen op af trapperne, og smilede til hende da hun kom ind af døren til sit værelse.

Alice smilede til hende. Det var rart, at hun bekymrede sig, synes hun. Så tog hun et lille stykke slik mens hun var væk, og nynnede lidt med på en sang. At tale om det havde ikke gjort hende i dårligere humør overhoved. Hun sendte så Faith et stort smil da hun igen kom ind ad døren. "Naaaarj!" sagde hun, som om hun var et lille barn.

Faith grinede. "Ta daa!" sagde hun smilende, som om hun lige havde tryllet noget frem. Hun skyndte sig hen til Alice og satte pizzaerne i sengen og hentede hurtigt nogle viskestykker ude på gangen.

Alice kunne ikke lade være med at grine, da hun sagde det. Hvor mindede det meget om hendes egen underlige humor nogle gange? Det synes hun var ret fedt. Så kiggede hun på pizzaerne - hun var egentlig rimelig sulten? "Eeeej, hvor lækkert!" sagde hun så, og grinede let.

Faith smilede til Alice og grinede lidt. Hun satte sig smilende overfor Alice igen og åbnede for pizzaerne. Det duftede så herligt! Hun hældte noget sodavand op til dem begge to og betragtede hende. "Jaaa, det skønt!" svarede hun med et bredt smil.

"Mmmmmh!" sagde Alice, og slog grinende hænderne sammen, da hun kunne dufte dem rigtigt. Så kiggede hun på Faith. "Men fortæl mig lidt om dig - du må jo også komme fra et sted?" sagde hun spørgende, før hun tog et stykke pizza.