Første løn

Faith nikkede med et smil, og betragtede døren, der rullede til side for dem. Hun elskede at være i shopping centre, og det her var viirkelig godt. Hun rettede blikket mod Alice og smilede til hende. "Det bliver kanon sjovt!" tilføjede hun med et blink i øjet, da hun tænkte på hvordan de skulle 'styre' skolen sammen. Hun gav hendes hånd et lille klem tilbage, og nød at være udenfor igen.

Alice grinede stadig en smule. Så nikkede hun. "Mmh, det bliver så sjovt," sagde hun, og rynkede let på næsen. Hun glædede sig, både til mandag, men også til den aften, der ventede. Det ville sikkert blive super hyggeligt. "Nå, men vi har jo ikke så langt hjem," sagde hun, da de var nået ud på fortovet, som de slentrede ned ad, begge i retningen af deres huse. Hvor var det egentlig bare godt, at hun var taget i centeret i dag, selvom hun var alene.

Faith kunne ikke skjule at hun glædede sig, og var lige ved at sprænges, så glad var hun ligenu. Hun var faktisk ikke typen, der tog i centeret alene, men lige idag- var hun glad for at hun havde gjort det! Alice var faktisk den eneste hun sådan rigtig kendte fra sin skole nu, og hun var faktisk glad for det, for hun virkede som en skide sød pige, og hun havde en fantastisk udstråling. Hun nikkede med et lille grin. "Jaaa!" sagde hun muntert. Hun snakkede både om mandag, men også indeni sig selv, aftenen med hende, der helt sikkert ville blive kanon. Faith havde faktisk ikke haft en veninde med hjemme i laaang tid, da hun lige tænkte over det. Hun grinede. "Jaaah, vi kan i hvert fald ikke fare vild." grinede hun, og smiled da de gik ned af gaderne sammen.

Alice sendte Faith et stort smil, før hun rettede blikket den vej de gik. "Nej, det bliver nok svært," grinede hun, da de jo ikke boede mange gader væk. "Ej, jeg glæder mig helt til at se dit hus!" sagde hun spændt, og mente det virkelig. Selvom det lignede hendes eget en del, så var det jo nok ikke indrettet på samme måde. Og hun elskede faktisk at se huse, og hvordan andre familier indrettede dem. Hendes egen mor var nemlig indretningsarkitekt, så hun havde selv rimelig meget styr på sådan noget, fordi hendes mor jo altid havde indrettet deres huse.

Faith smilede hurtigt til hende, og rettede så også blikket mod den vej de gik. Hun så sig dog over skulderen, da hun syntes hun kunne høre nogle fnise, men hun så ikke nogle. Hun trak let på skuldrene, og kiggede på vejen igen. Hun kunne stadig ikke komme sig over, at de var naboer. Hun grinede lidt og kiggede på Alice med et stort smil. "Well, jeg glæder mig til at jeg en dag kan se diiit." Svarede hun muntert. Ligesom Alice, elskede hun faktisk at se huse, og så få ideer til ny indretning. Det havde nok både lidt med hendes store nysgerrighed at gøre, også hendes store interesse i indretning. Hendes far var tidligere indretningsarkitekt, og hendes mor interesserede sig også en hel del for det. Stilen i deres hus var enkel, elegant, feminin, romantisk men havde dog stadig en hyggelig glød. Der var mange sort, hvide og røde farver, da hendes forældre var enige om, at det passede til facaden udenfor, og skabte god balance.

Alice så sig også hurtigt over skulderen, men lagde ikke mærke til noget, så hun rettede bare smilende blikket frem igen. "Selvfølgelig skal du det!" sagde hun smilende, og nikkede bekræftende. "Når vi altså lige er flyttet helt ind - lige nu er der kasser overalt!" sagde hun, og himlede for sjov lidt med øjnene, før hun lo lidt. Det var faktisk utroligt så meget Faith og hende mindede om hinanden, syntes hun. De kom i hvert fald godt ud af det med hinanden, og de lød til at have mange af de samme meninger og holdninger. Det var virkelig rart, for det værste var jo næsten, hvis man blev nabo med en, som man slet ikke kunne lide. Men sådan var det ikke endt, heldigvis. Langt fra, endda.

Faith smilede stort til og kom til at grine en smule. "Hvor meget har I fået sat på plads?" spurgte hun nysgerrigt, mens hun skiftevis betragtede Alice og vejen. Hun elskede at hun kom godt ud af det med hende! Til det med flytterodet, kendte hun det kun alt for godt. Faith var ikke opvokset her, men havde tidligere boet sådan lidt rundt omkring, så hun var vant til flytterodet, der fulgte med, men var absolut ikke stor fan af det. Hun elskede at indrette sit værelse hver gang, men alle kasserne, poserne og bobleplasten, gav hende stress. Det var rart at hende og Alice kom så godt ud af det sammen, og at de allerede gik og grinede, og opførte sig egentlig som om de havde kendt hinanden i flere år.

Alice sukkede smilende. "Ikke så meget. Min mor har allerede indrettet køkkenet og nogt af stuen. Jeg er i fuld gang med at indrette mit værelse, hvilket jeg synes er det sjoveste ved at flytte i nyt hus," sagde hun smilende. De havde flyttet rundt et par gange før, og havde altid boet i de her overklassehuse. Men hun synes nu, at det var virkelig godt det hus de var flyttet ind i nu. Også fordi, at der var meget varmere der hvor de boede nu, end der hvor de kom fra. Her var det jo nærmest varmt døgnet rundt, hvilket fik hende i godt humør. Men det var faktisk som om de havde kendt hinanden længe, hvilket jo bare betød, at de faldt i hak.

Faith smilede til Alice og nikkede. "Det er da en meget god start?" sagde hun glad, mens de slentrede gennem gaderne. Faith synes dog stadig hun kunne høre nogle fnise bag dem, men sagde ikke noget til Alice, da hun var bange for, at det kun var hende, der hørte det. "Jeg giver dig fuldstændig ret! Værelset er faktisk det sjoveste, hver gang!" Sagde hun muntert. Faith var vant til disse overklasse kvartere, og havde egentlig ikke noget imod dem. Med denne holdning, var hun før i tiden blevet stemplet som snob, overklasseløg, forkælet og mange andre kategorier. Derfor, var hun faktisk stoppet med at sige det til særlig mange, og derfor havde hun heller ikke haft nogle med hjemme i lang tid. Af frygt for, at de også bare ville skride, eller bare ville bruge hende.

"Ja, meget. Det går rimelig hurtigt med min mor, hun vil helst have det ordnet," sagde hun, og smilede for sig selv. Så kiggede hun sig tydeligt over skulderen, før hun igen så på Faith. "Er der ikke nogen der fniser?" spurgte hun så, og smilede lidt til hende, før hun igen så ligeud. "Præcis!" sagde hun så, og blev kun endnu gladere, da de havde endnu mere til fælles. Hvor skønt. Alice var også vant til kvarterende, og var selvfølgelig også blevet kaldt alt muligt, men hun havde aldrig taget det specielt tungt, for for det første, så var hun glad for sit liv, og den måde de levede, og for det andet, så var hun god til at skille de falske venner fra de rigtige.

Faith smilede stort. "Sådan er min mor også! Altså, hun elsker at gå og pusle med det, men vil også bare have det ordnet." Svarede hun med et smil. Faith smilede til Alice, der også havde hørt nogen fnise. "Jo, det synes jeg også!" sagde hun med et smil, og kiggede sig over skulderen igen, og kunne nu se nogle af buskene bevæge sig, men heller ikke mere end det. Faith kunne pusle om sit værelse, stort set hele tiden, og det blev sådan set aldrig indrettet færdigt, da hun altid fik nye ideer. Alle øgenavnene havde været en prøve for Faith, men det havde også lært hende hvem der var falske, og hvem der ikke var.

Alice smilede om muligt endnu større. "Min mor er så også uddannet indretningsarkitekt," sagde hun, og nikkede lidt. Alice kiggede sig også fnisende over skulderen, og nåede også lige at se buskene bevæge sig lidt. Så trak hun bare lidt på skuldrene, og smilede til Faith. "Fuck nu dem," sagde hun, da hun havde på fornemmelsen, at det var nogen der fulgte efter dem. Men i det samme drejede de ned af deres vej, og nu kunne hun sagtens se sit nye hus, og Faiths.

Faith smilede stort. "Det er min far!" sagde hun grinende. Hun himlede grinende med øjnene, og begyndte at smile. Et eller andet fik hende til at tro det var de der drenge, men hun sagde ikke noget. Hvis de ville noget, måtte de jo bare komme op og sige det. Hun kiggede over på Alice, grinede og gav hendes hånd et lille klem. Et smil bredte sig på hendes læber, da de drejede ned af vejen, og man så de to meget ens huse, lægge side om side med de meget velplejede græsplæner, blomster og bilerne.

"Ej, hvor sjovt!" sagde hun smilende, og havde også en tanke om, at det var de drenge dér. Men det måtte de da selv om? De måtte jo lukke munden op hvis de ville noget. Hun kiggede smilende på deres store huse, og gav også Faiths hånd et lille klem. Hun glædede sig faktisk virkelig til at se hendes hus, da det måtte være flot indrettet, hvis hendes far var indretningsarkitekt. "Har du egentlig nogen søskende?" spurgte hun så, da de ikke var så langt fra de store huse.

Hun smilede stort til Alice og kom til at grine lidt. Hun kiggede skiftevis på de to huse, og derefter på Alice. "Nej, jeg har ikke nogle søskende. Har du?" spurgte hun med et smil. Hun synes selv, at deres hus var blevet rimelig flot indrettet, og både hendes far, hendes mor og hende selv havde haft en finger med i spillet, og så havde de haft en af deres venner ovre, der også var indretningsarkitekt til at hjælpe. Udenfor Faith's hus, var der store røde rosenbuske, og så var der små lamper, der gav en hyggelig belysning.

Alice nikkede, og smilede let til hende. "Nej, jeg er såmen enebarn," sagde hun, og kunne ikke lade være med at smile. Måske fik det hende kun til at lyde mere forkælet, men det gjorde hende egentlig ikke noget, at hun ikke havde nogen søskende. Hun havde det helt fint med, at det bare var hende. Så kiggede hun lidt på Faiths hus udefra, som de nu stod foran. "Hvor er det flot," sagde hun smilende. Det lignede også lidt deres eget, dog ikke helt.

Hun smilede stort. Endnu en ting de havde tilfælles! Det var faktisk ret vildt. Faith smilede, da hun frygtede at da hun hørte at hun ikke havde nogle søskende, ville det lyde endnu mere forkælet. Men også ligesom Alice, var Faith utrolig glad for at være enebarn. Folk havde spurgt om hun ikke var ked af, at hun ikke havde en søster eller en bror, men det var svært at forestille sig andet, end være enebarn, når hun jo ikke havde prøvet andet. Og nu, havde hun faktisk ikke lyst til at have en bror eller en søster. Det lød utrolig egoistisk, men sådan var det egentlig. Hun smilede til hende. "Taak. Hvordan ser jeres ud?" spurgte hun, og lænede sig lidt tilbage, for at få et glimt af deres hus.

Alice smilede, da det igen lod til, at Faith og hende delte samme mening. Ikke fordi hun var bange for at diskutere med folk, det var hun faktisk ret glad for, for hun elskede at hører andre folks meninger, også selvom de var forskellige fra hendes. Men det var nu altid rart, hvis man ikke var totalt modsætninger. Alice lænede sig også lidt tilbage, og pegede mod deres hus. "Du kan se, at der vokser sådan nogle hvide og røde roser op foran. Og så er der græs osv," sagde hun, og kunne lige få et glimt af de velplejede smukke roser. "Og så ligner indkørslen meget jeres, må jeg sige," sagde hun, og smilede til Faith. Hun kunne slet ikke vente med at se hendes hus.

Faith smilede til Alice og betragtede hende lidt. Hun var glad for at de mindede så meget om hinanden. Hun var ikke altid meget for diskussioner, men var også glad for at høre, hvad andre syntes. Hun kiggede over mod deres hus. "Det er vildt pænt!" sagde hun smilende og nikkede til, at deres indkørsler mindede om hinanden. Deres huse mindede faktisk lidt om tvillinger.. Hun kom til at tænke på parfumen i tasken, og hev tasken lidt længere ind til sig. Det var på en måde parfumerne, der havde ført dem sammen, og det synes hun egentlig lød meget sødt.

"Taaaaak," sagde hun smilende, og rettede så blikket mod Faiths hus, som også var vildt flot, synes hun. "Skal vi gå ind?" spurgte hun så, og håbede, at hun ikke lød for påtrængende. Hun var bare vildt nysgerrig efter at se det. Hun så smilende på Faith. Det var faktisk rigtig med parfumerne. Vildt sødt.

Faith smilede til Alice og nikkede. "Ja selvfølgelig." svarede hun glad, og begyndte at gå op imod hoveddøren. Hun glædede sig faktisk virkelig til at vise hende, hvordan hun boede. De trådte ind i entréen, hvor der hang et stort spejl på den ene væg, og ved den anden væg var der en række indbyggede skabe. Det var malet hvidt, og der var lyst trægulv. På en af væggene stod der noget med smukke sorte bogstaver. Paradise is a state of mind stod der. "Så er vi hjemme!" råbte Faith til sin mor mens hun betragtede Alice.

Alice udstødte en lille glad lyd, da hun var ret spændt. Hun så sig fascineret omkring, da de trådte ind i entréen. "Ej, hvoe er her flot!" sagde hun, og mente det. Det var smukt indrettet, synes hun. Hun slap Faiths hånd, for at rette lidt på sit hår, og for at tage solbrillerne af og ligge dem ned i tasken. Det lignede også meget hendes eget hus, altså i formen. Hun var ikke nervøs over, at hun var et nyt sted, nærmere spændt.

Faith smilede stort til Alice og hev sine solbriller og og rette lidt på håret, ligesom Alice. Hun smed solbrillerne på et aflangt lavt bord, der stod under spejlet. Der stod en masse lys, og der lå en masse nøgler og så videre. Hun tog tasken af, for at tage sin jakke af og hænge den ind i skabet. "Skal jeg tage din også?" spurgte hun venligt Alice og rakte ud efter den. Entréen var meget åben, og førte videre ud i et stoort rum hvor stuen lå til den ene side, køkkenet til den anden, og så en masse andre døre. For enden af en af væggene, var en stor glasdør, der førte ud til haven.

Alice kiggede sig stadig lidt rundt, med et nysgerrigt blik. Her så virkelig flot ud, synes hun. "Ja tak!" sagde hun så glad, og tog sin tynde sommerjakke af, med et let smil, da hun rakte den til hende. Så slyngede hun igen sin lille taske over skulderen, da hendes mobil osv. lå deri. Hun tog et par skridt ind i huset med et let smil. "Her er altså virkelig flot," sagde hun så, og så nærmest lykkeligt på Faith.

Faith tog smilende hendes jakke og hang den op inde i skabet. Hun betragtede Alice, og smilede da hun så hendes reaktion. Hun lukkede skabet, og tog sin taske og sin pose. "Det er jeg glad for at du synes." svarede hun glad og gik over til hende. Faith's mor dukkede smilende op i en af dørene. "Hej piger," begyndte hun og kom gående over imod hende. "Du må være Alice?" sagde hun, mens hun smilede til hende. Hendes mor var en utrolig smuk kvinde. Hun havde den rigtige højde, og var stadig slank og trænet. Hun havde en pæn tøjstil, og hendes negle var velplejet. Hendes har var- ligesom Faith's - langt og lyst, og hun havde også blå øjne.